Jeg synes det er en meget interessant ting at overveje, men utrolig svært at forudsige. Det er jo ikke til at sige hvordan en eventuel aldersverifikation kommer til at se ud.
Uanset hvad tænker jeg ikke at det er realistisk at forvente at hele internettet (eller måske bare den danske del af internettet) implementerer en eller anden form for aldersverifikation. Så jeg forestiller mig at det kun vil være et krav for større sider. Det er i hvert fald et håb jeg har, for alternativet er at internettet effektivt dør, bortset fra de kæmpestore sider der kan klare aldersverifikations-delen. Så bliver internettet bare endnu mindre end det allerede er.
Men ja du har helt ret i forhold til protokoller osv. Det virker lidt uløseligt. Altså hvordan skal Feddit.dk vide om den kan sende et indlæg til anden-instans.dk, samtidig med at opretholde aldersverifikation? Og hvis det kan sende indlægget, så kan dem på anden-instans.dk jo bare se det, hvis den side ikke udfører aldersverifikation.
Det er vel det samme med email? Det er jo håbløst at indføre alderskrav eller den slags på noget som email. Men pointen med teknologien er jo netop også at den ikke skal bekymre sig om den slags verdslige ting.