Jeg har ikke kunne samle mig om en bog i årevis - at fortabe mig i en bog, er ellers noget jeg altid har elsket. Jeg har ærligt savnet at have roen i mig til det, og den tilstand af opslugthed hvor de billeder ordene skaber fylder det hele, og tiden går. Jeg har savnet at føle mig modvillig til at ligge bogen. Det at glæde mig til at samle den op igen og læse videre, se hvad der så sker.
Men for lidt under en måned siden gav min mor mig en bog, der har vækket det i mig igen. Jeg læser stort set vær aften nu og har svært ved at slippe den. Den hedder Vølvens vej og er igang med første bind - det en fantasi bog med rødder i nordisk mytologi. Der politik og mystik/overtro i en god miks med både tiltalende og utiltalende træk hos de personer man følger.
Nu håber jeg bare de næste bind i serien er lige så fangende for mig, for så har jeg da lang tids læseglæde - lidt afhængig af hvor god jeg er til at slippe bogen når jeg burde ligge mig til at sove 😅





Kan slet ikke det med at holde pause vis jeg først er fanget, selvom jeg gerne ville kunne forlænge glæden. Er snart færdig med 1eren, så vil glæde mig til at tage hul på 2'eren :)