Du har fuldstændig ret :) jeg tænker adhd, fordi jeg selv har det, og det er jo arveligt, men jeg prøver også at huske, at jeg ikke har en baggrund for at kunne vurdere det ordentligt.
Og jeg må opdatere, når vi engang bliver klogere :) man må nok desværre væbne sig med lidt tålmodighed.
Tak :) Det er lidt svært at være i, ja, men på en måde har noget af det svære også været at opdage, at vi var i det. Hun er jo som hun altid har været - bare "ekstra". Det har været tricky at trække en linje og sige, at nu er det blevet til noget andet, hvor vi har brug for en anden slags hjælp.
Jeg ved ikke med den der afbudsliste. Det er skolen, der har dialogen med kommunen. Mit indtryk er, at der er enighed om, at det gerne må være snart, men at vi også venter, fordi den psykolog der er tilknyttet skolen har nogle andre ting, der skal afsluttes først. Dvs. at vi venter ikke, fordi der er andre børn foran. Hvis ellers jeg forstår det rigtigt. Så der sker forhåbentlig snart noget.
Tak :) ja, det håber jeg godt nok også.
Ja, skolen har virkelig bare været gode. Det er generelt en god skole, men de sætter ting i gang, jeg slet ikke troede var mulige i den almindelige folkeskole. Jeg tror det også hjælper, at hun er en rimelig nem elev at have i eneundervisning. Hun er sjov og charmerende og fagligt ret dygtig - når bare hun ikke er max belastet af at være sammen med de andre elever.
Jeg tror, at kernen af det hele er ADHD, men jeg er også farvet af, at hun på mange måde minder mig om mig selv fra den tid, bortset fra at jeg aldrig blev ængstelig på den måde, hun kan blive. I mit hoved er hun så godt som bekræftet med diagnosen, men jeg skal huske lige at få ro på. Det kan jo også være noget andet. Min fornemmelse er, at hun ikke kan lade være med at køre med 120 km i timen dagen lang, så enten bevæger hun sig, eller også sanser hun, eller også tænker hun. Det er svært for hende bare at eksistere, og det er jo stressende i længden. Når så hun er overbelastet, så ryger humøret op og ned, tankerne bliver mere ængstelige, og hun kan slet ikke finde ro i kroppen. Og det er jo selvforstærkende.
Vi er lidt tyndslidte for tiden. Vores ældste er 9, og hun har været presset i noget tid efterhånden. Hun læser og snakker og forstår som en stor teenager, og hendes modenhed er vel som en 6-årig. Hun har meget lange ører og tager alting ind og blander sig i alting, og hun kan slet ikke rumme at skulle følge med i så meget og at forholde sig til alle de her ting, men hun kan heller ikke lade være, så hun er generelt bare belastet, og humøret flyver op og ned. Skolen har sluppet afsted med at holde hende derinde ved at lave et skræddersyet program, hvor hun får eneundervisning nærmest hele dagen. Om aftenen kan hun ikke sove, fordi tankerne kører for hurtigt, og det er ikke unormalt, at den bliver 10.30, før hun falder i søvn, så hun er jo også bare fuldstændigt flad, for 9-årige børn kan ikke nøjes med at sove under 8 timer. Hun sover i øvrigt i vores soveværelse, hvor hun kun kan sove med alt lyset tændt, hvilket heller ikke er de forhold, vi voksne får bedst nattesøvn under. Vi er i kø for at få hende udredt for ADHD, og måske sker der noget senere på foråret, men indtil da føles det lidt som om, vi bare slukker brande for at holde det hele kørende. Og lige nu går det. Men der er ikke mange ressourcer i tanken, til hvis der sker et eller andet andet træls.
Mht. tonen havde jeg det også stramt med det. Jeg søgte herind specifikt fordi jeg oplevede, at tonen på reddit var for konfrontatorisk. Der var for meget snak om emner, som det ikke gav mig noget godt at tænke på, og folk skrev ikke pænt. Jeg kan godt lide, at feddit føles mere som et gammeldags forum fra nullerne. Folk skriver ordentligt til hinanden, og der er en community-følelse, som man stort set aldrig oplever på reddit.
Da Oberon begyndte at skrive herinde, havde jeg det godt nok lidt sådan... en slange i paradis-agtigt. Og de var også bare virkelig opsøgende omkring de her diskussioner. Jeg tror ikke, de fik skrevet noget herinde om noget, der ikke på en eller anden måde relaterede sig til det, og til gengæld fik de det til at relatere sig til alt muligt, så de blev ved med at poppe op i alle mulige sammenhænge. På en måde var det rart, at nazi-plasteret blev revet af. Jeg forestiller mig, at det er nemmere at moderere ud fra end kommentarer, der mere er i en gråzone.
Jeg undrede mig en del over det der med 1-2 gange, for man ved vel om man har taget det én eller to gange, men som jeg kan forstå det, så er der tale om, at han har taget det flere gange over en længere periode, og så kan han ikke huske præcist, om det er en enkelt eller to af gangene, der fandt sted efter han blev partiformand. Eller, altså, det er påstanden i hvert fald.
Vi bor uden for en lille by, hvor stort set alle går i den samme børnehave og fortsætter i den samme skole. Når der starter børn i skolen, der er tilflyttere, eller som bare ikke har gået i børnehaven i byen, så er de ok på skolen til at få børnene inviteret med til arrangementer det sidste år inden de starter, men det er bare ikke det samme, som at børnene har kendt hinanden i flere år. Nogle børn møder deres bedste venner, når de er 3-4 år, og så hænger de sammen med dem de første år i skolen. Det er også noget med, at når de starter på skolen, så kender de allerede nogle af de ældre elever, for det er jo deres venners søskende, eller det var dem, der var de store børn, da de selv startede i børnehaven. Det giver en anden tryghed for dem, synes jeg.
Det jeg tænker om det her med hjemmegrupperne er, at det kan sagtens være en helt fin løsning, men jeg ville nok se på, om der var nogle ting, som alle børnene fra den lokale institution også gik til. Noget gymnastik eller bold eller spejder eller sådan noget, så de kunne være en del af det fællesskab, de senere vil møde i skolen, og så kunne det jo være, de fik nogle legekammerater der, som de senere skulle gå i klasse med.
Det er selvfølgelig et forslag, der kun fungerer, hvis jeres skolesituation er som vores :) hvis de skal ind til en større by, hvor børnene alligevel bliver blandet på kryds og tværs, så er det sikkert anderledes. Men nu skrev du noget om æ land ;) så jeg tænkte, det måske kunne være aktuelt.
Jeg kommer fra et godt stykke inde i vestjylland, og da min hustru og jeg skulle vælge, hvor vi skulle slå os ned - om vi skulle tættest på hendes familie eller min - var der slet ikke noget at diskutere. Vi har begge lange, humanistiske uddannelser, og der er så godt som ingen jobs i den kommune, jeg er fra, vi ville kunne bruge vores uddannelser på. Ikke inden for vores kernekompetencer men heller ikke som generalist. Derudover er det sådan, at hele min omgangskreds fra min ungdom er flyttet væk. Dem der er blevet tilbage er dem, jeg allerede dengang havde et presset eller bare begrænset forhold til.
Jeg forestiller mig, at det er noget, der går igen mange steder. Man flytter væk for at få en uddannelse. Så møder man venner og partnere, der kommer andre steder fra, som man har mere til fælles med end dem derhjemme, og man får liv og job det sted, det nye fællesskab er. Hvordan skal det så ende med at give mening, at man flytter tilbage igen? Det kan vel ikke undgås, at det med tiden giver en akkumulerende effekt, hvor ufaglærte og folk med de erhvervsuddannelser, der kan fås lokalt, måske bliver i lokalområdet, og andre ofte ikke gør. Hver årgang sender en flok afsted til studiebyerne, og mange af dem kommer ikke igen. Hvis udviklingen skal vendes, skal der ske et eller andet vildt, men jeg kan sådan set ikke forestille mig, hvad det skulle være.
Vi spuler flyverdragten med vandslangen. Vi har en pistol på, der kan lave en hård, tynd stråle, så det er ikke decideret højtryksspuling, men det lugter lidt af det. Det tager det værste mudder af. Så kan den hænge på bruseren i badeværelset natten over og dryppe af. Med lidt held når den at blive tør. Den ser stadig beskidt ud, men i det mindste sidder der ikke kager af mudder mere.
Mht. støj skiftede jeg stock-køleren på min efterhånden noget gamle ryzen 5 3600 ud sidste år, hvor jeg i stedet satte en be quiet! Pure Rock 2-køler på, der også har det der setup, hvor radiatoren står ud fra cpu'en i stedet for at ligge på den. Den ser ikke umiddelbart ud til at være helt lige så stille, som den du har valgt der, men allerede der var det en KÆMPE forskel! Så jeg kan støtte op om, at det ligner et godt valg :)
Jeg skal ikke kunne sige noget om integreret grafik. Jeg opgraderede til et rx 9060 xt til sidste black friday, hvor jeg specifikt valgte en model, der nærmest er lydløs, men det var også ret dyrt, og det er nok ikke blevet mindre slemt siden. Du kan vel i værste fald starte på integreret grafik og så tilkøbe noget, hvis du ombestemmer dig? Den der strømforsyning har vel overskud nok til et kort i hvert fald.
Du har fuldstændig ret. Det har jo nok sneget sig ind på os over nogle måneder. Først fik hun en seng inde hos os, til hvis hun vågnede om natten og havde haft mareridt. Så begyndte hun at gå ind i den midtvejs på hver nat. Så startede hun derinde hver aften. Så skulle lyset være tændt permanent. Så rykkede sengen over ved siden af vores. Det er sådan en slags cyklus, hvor der er krise, og så løser vi det ved på en eller anden måde at akkommodere hende, men efter noget tid vender krisen tilbage, og vi akkommoderer med noget nyt. Jeg tror, at hvis vi var gået direkte fra, at hun sov på sit eget værelse, til at hun lå en halv meter fra os med lyset tændt hver nat, så havde det været lettere at sige, at så må de voksne også se på at indrette sig anderledes. Men det er noget, jeg tror, vi skal tage til os, for du har ret i, at det her ikke er holdbart.