Godmorgen ✨
Foråret spirer, og der er gang i den. Jeg har glædet mig til udplantningsweekenden, og i sidste uge fik jeg endelig plantet syrenerne og lagt halm og kompost ud omkring planterne i haven. Det er en af de små ting, der giver mig energi og ro.
Den mindste har fået konstateret Børne Astma, nu har vi fået noget medicin (maske), som han selvfølgelig skriger over at bruge, men det virker. Og jeg har faktisk sovet en hel time mere end normalt.
Jeg må også indrømme, at jeg er blevet lidt bekymret for debattonen herinde. Det er ikke første gang, jeg ser kommentarer, der grænser op til racisme eller direkte fornægter historiske begivenheder og deres betydning. Det er ikke bare "uheldige formuleringer". Det er noget, der rammer hårdt, især når det sker i et rum, der ellers burde være åbent for alle.
Jeg kunne også bare flyve over og lade være med, at tage det ind, eller læse det. Men alligevel, har jeg brug for det tages op.
Jeg tror ikke, det er kontroversielt at sige, at vi alle har et ansvar for den tone, vi skaber her. Det betyder ikke, at vi skal være enige om alt, eller at vi ikke må diskutere svære emner. Men det betyder, at vi skal kunne gøre det uden at træde på hinanden, benægte fakta eller reducere mennesker til stereotyper.
Jeg vil dog sige, at det tyder på, at moderatorerne - især kaninen - gør et godt stykke arbejde. Jeg tænker i er meget opmærksomme på det. Men det er ærgerligt, at vi overhovedet er nødt til at være der.
Det fyldte alligevel mest i fredagens indlæg. Måske skulle jeg bare af med det.
Så jeg tilføjer lige lidt mere 😅 det skal ikke handle mest om debattonen. I går havde vi supervision på arbejdet, hvor jeg stod frem med en sag, der har fyldt meget, selv når jeg havde fri. Det handlede om det til tider ensomme ansvar, jeg nogle gange står med, når der ikke lige en leder der kan kontaktes, myndighed at vende det med eller der skal træffes en hurtige beslutning uden klare rammer eller støtte. Igår handlede det specifikt om en periode jeg har haft hvor arbejdet med borgerne går ind i deres familieliv, og jeg risikerer at få en dobbeltrolle, jeg egentlig ikke burde have. Det er et ansvar, der kan føles overvældende og svært at navigere i. Apropros at bruge penge på konsulenter og noget som et blevet sparret væk før, sætter jeg enormt meget pris på supervision og muligheden jeg kan få, for at få vendt dilemmaer og udfordringer i arbejdet. Det for mig giver ikke mening, at spare her.
Lige en tanke ind i debatten om brugen af konsulenter i det offentlige.
Håber i alle har det skønt i forårets kommende varme og sol.
