Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Jeg bliver ofte trist til mode, hvergang jeg læser opslag på sociale medier om den her problemstilling. På den ene side har man en masse momfluensere, som hele tiden påpeger, hvor svært det er at være mor med mental load and alt that jazz. Som enlig far til et barn med særlige behov bliver jeg sgu lidt harm, når jeg med alt sandsynlig har langt langt flere arbejdsopgaver, koordinering og bekymring end velstillede kvinder i et lidt øv parforhold, hvor 1+1 på mystisk vis bliver til mindre end 1. På den anden side står diverse manderettighedsmænd, som har travlt med at komme med forklaringer på, hvorfor rigtige mænd er dårlige til omsorgsarbejde. Her bliver jeg også harm. Der er ingen andre end mig til at yde omsorg, og det gør sgu ikke mig til en mindre mand.
Og det allerværste er at de to grupper nærer hinanden og forenkler det hele til polariserene kasser.
Du har fat i noget meget vigtigt her. Tænker det også handler om "almindelige parforhold" der på anden vis er lidt æv. For begge køn. Der som @SupersundSandkage skriver i sit indlæg, handler det virkelig meget om, at der er alt for høje forventninger og krav til dagens familie, og sig selv. Hvis man vil det hele på én gang, er det virkelig ikke tid til noget. Også rammer det børnene og familien først og hårdest.
Alting bliver lettere at fordøje, når det simplificeres til en belejlig fortælling i eget ekkokammer. /s
Forsøger vel at sige, at jeg føler med dig, og jeg forstår din harme.
Jeg vil på ingen måde negligere din situation, det lyder hårdt og jeg er sikker på du gør et brand godt arbejde. Kønnet tænker jeg er fuldstændig irrelevant der. Både at være alene og have et barn med særlige behov er hårdt på så mange fronter - men, at den situation er hård betyder ikke andre, mindre belastede livssituationer, ikke kan være problematiske og med relevante dilemmaer og udfordringer. At nogle har det værre, gør ikke at den anden gruppe ikke kan have det slemt nok, og der er noget at være opmærksom på.
Jeg har en dejlig mand, og et godt samarbejde omkring forældrerollen, men kan stadig mærke genkendelse i at mit arbejdsliv modarbejder mit ønske om at være tilstrækkelig i forældrerollen. Jeg erkender samtidig at mange har det sværere. Det ændre ikke mit ønske om bedre kår.
Jeg mener man bør udtale sig med en vis grad af påpasselighed, når man udtaler sig om køn og grupper. Det gør momfluensere og manderettighedsmænd som hovedregel ikke. De skærer deres budskaber til med særligt fokus på at aktivere deres ekkokammer med fortjeneste for øje. Det er det, som jeg aktiverer harme hos mig særligt når man på en ret konkret måde rammes i krydsfeltet af begge gruppers diskurser om køn og omsorgsarbejde.
Jeg har intet problem med, at nogle påpeger at man selvfølgelig bør dele opgaverne tilstræbt ligeligt i et forælderskab.
Forstår jeg, følte bare ikke helt det var det der skete i artiklen?
Hvilke kår kunne godt ønske dig var anderledes?
Det handler nok i stor grad om en større fleksibilitet fra min arbejdsplads... Men må nok også erkende at en stor del handler om en selvskabt livssituation. De valg jeg har taget, jobmæssigt, i sin tid uddannelsesmæssigt og hvordan jeg bor, skolevalg til børnene, fritidsaktiviteter mm. Præger jo alt sammen hvad jeg har af frihed både tids og økonomi mæssigt. I bund og grund bør jeg holde mig for at klage.
Nej, det bør du ikke holde dig fra, hvis du føler for det, det er svært, og dine valg er jo også præget af omgivelsernes og samfundets forventninger. Jeg tror vi alle (hver og en) kan have godt af at reflektere over hvad vi ønsker at prioritere, men det er ikke spor let for nogen af os, og uanset hvad er det at klage og brokke sig egentlig bare noget vi mennesker virkelig, virkelig har brug for at kunne gøre...