Underbroen

Artiklen beskriver en markant stigning i private donationer til danske folketingskandidater, hvor antallet af større bidrag er tredoblet over en syvårsperiode. Mens kandidaterne i 2015 modtog 49 donationer over 22.200 kroner, var tallet steget til 158 i valgåret 2022. Denne udvikling er særligt tydelig hos Venstre, hvis kandidater modtog flest bidrag, med den daværende finansordfører Troels Lund Poulsen som den absolutte topscorer med 11 donationer.

En central pointe er, at de nuværende danske regler for partistøtte skaber en mangel på gennemsigtighed. Vælgerne kan se navnet på donoren, men ikke det præcise beløb, hvilket betyder, at en donation kan variere fra 30.000 kroner til flere millioner uden offentlighedens kendskab. Adjunkt Benjamin Egerod fra CBS vurderer, at de registrerede tal sandsynligvis kun repræsenterer toppen af isbjerget, da mange donorer strategisk giver beløb lige under offentliggørelsesgrænsen for at undgå at blive navngivet.

Et voksende fænomen er de pengeindsamlende erhvervsklubber, hvis donationer er mere end fordoblet siden 2015. Disse klubber fungerer ofte som en paraply for anonyme indsamlinger eller som lukkede netværk, hvor medlemmer mod et kontingent får adgang til møder med politikere. Forskere og repræsentanter for disse klubber erkender åbent, at donationerne skaber en bedre adgang til beslutningstagere, hvor "money talks" giver større bevågenhed og mulighed for at påvirke politik. Systemet hviler i dag udelukkende på tillid til, at partierne selv indberetter korrekt, da der ikke findes nogen ekstern kontrol med, om alle relevante donationer bliver registreret.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/jeg-har-aldrig-set-noget-lignende-kent-har-allerede-fundet-fedtemoeg-i-vandet

Artiklen beskriver den stigende udvandring fra den danske folkeskole til alternative skoleformer. Statistikken viser, at ca. 26 % af alle danske elever i 2024 ikke længere går i en almindelig folkeskoleklasse (mod 19 % i 2008). Udviklingen skyldes både vækst i fri‑/privatskoler og i specialtilbud. Der er betydelige geografiske forskelle (fx 38 % i Gribskov Kommune). Politisk debat fokuserer på, hvordan man kan forbedre folkeskolen: forslag om mindre klassestørrelser, øget ressourcetildeling og bedre inklusion. Eksperter fra VIVE advarer om et “tipping point”, hvor folkeskolen mister sin rolle som folkets skole, især fordi ressourcestærke forældre i højere grad vælger alternativer.

Analysen peger også på en social skævhed: børn fra højere indkomstgrupper fravælger i højere grad folkeskolen, mens andelen af elever i specialtilbud stiger, hvilket belaster skolernes økonomi. Forskere som Pia Ringø understreger, at krav om fleksibilitet, hurtige skift og høje sociale forventninger især rammer neurodivergente elever, som ofte får for sen hjælp. Alt i alt beskriver artiklen hvordan, folkeskolen står over for strukturelle udfordringer, både demografiske og politiske, og at der er et presserende behov for reformer, der kan sikre kvalitet, inklusion og lighed i grundskoleuddannelsen.

En ny undersøgelse blandt 7.000 privatansatte djøf’ere viser, at 48 % af både mænd og kvinder har forhandlet løn det seneste år. Ambitionen er altså den samme – men resultaterne er det ikke.

I ikke-chefstillinger er den uforklarede lønforskel 6 % (ca. 50.700 kr. om året). På chefniveau stiger forskellen til 8,5 % (ca. 101.400 kr. om året). Lønforskellen starter allerede i studiejob, hvor kvindelige studentermedhjælpere får ca. 2,8 % mindre.

Kvinder og mænd går lige aktivt ind i den første lønforhandling, og omtrent lige mange får opfyldt deres ønsker – men forskellene vokser senere i karrieren. Forskere peger på ubevidste mekanismer på arbejdspladsen som en central forklaring: Kvinder får oftere ikke-meriterende opgaver (fx referater, temadage), mens mænd får opgaver tættere på kunder og indtjening. Disse forskelle påvirker senere lønsamtaler og karriereudvikling.

Arbejdsgiverorganisationen DA afviser bevidst forskelsbehandling, men anerkender, at kønsforventninger og arbejdsopgaver spiller ind. Nye EU-regler betyder bl.a., at større virksomheder skal rapportere om lønforskelle og dokumentere dem, hvis de overstiger 5 % uden objektive forklaringer. Det kønsopdelte arbejdsmarked – hvor kvinder typisk arbejder i offentlige omsorgsfag og mænd i private virksomheder – skaber de største lønforskelle.

Lækkede interne dokumenter fra 2024-2025 viser ifølge Reuters, at Meta (ejer af Facebook, Instagram og WhatsApp) tjener omkring 100 milliarder kroner årligt på svindelannoncer, hvilket svarer til cirka 10 procent af selskabets globale indtjening. Annoncerne omfatter blandt andet falske investeringstilbud og salg af illegale produkter.

Dokumenterne indikerer, at Meta er bevidst om problemets omfang, men har nedprioriteret indsatsen mod svindel og i nogle tilfælde aktivt forsøgt at skjule problemets størrelse for myndigheder. Danmark placeres i Metas interne risikovurdering i næsthøjeste kategori, både fordi der er mange svindelannoncer, og fordi selskabet frygter strengere regulering fra danske politikere.

Et eksempel viser, at Meta i 2024 oprettede en indsats mod kinesiske svindelannoncer, som hurtigt reducerede omfanget betydeligt. Indsatsen blev dog sat på pause efter indblanding fra direktør Mark Zuckerberg, hvorefter indtægterne fra kinesiske svindelannoncer igen steg markant.

Eksperter kritiserer Meta for at prioritere profit over brugernes sikkerhed og for at underminere myndigheders kontrol. Ifølge dokumenterne eksponeres brugere dagligt for op mod 15 milliarder svindelannoncer. Samtidig viser erfaringer fra Taiwan og Singapore, at streng regulering og krav om identifikation af annoncører kan reducere svindlen markant.

Meta afviser kritikken og fastholder, at selskabet arbejder aktivt med teknologiske løsninger og samarbejde med myndigheder for at bekæmpe svindel.

En 20-årig kvinde, omtalt som K.G.M., er hovedperson i en principiel retssag i Californien mod Meta (Instagram) og Google (YouTube). På vegne af tusindvis af unge sagsøgere hævder hun, at sociale medier bevidst er designet til at gøre børn afhængige og har forårsaget alvorlig psykisk mistrivsel, herunder angst og depression. Sagen omtales som sociale mediers “Big Tobacco Moment”, med reference til tobaksdommen i 1998, hvor producenter blev dømt for sundhedsskader.

Sagsøgerne argumenterer for, at funktioner som infinite scroll og skønhedsfiltre fastholder unge og skader deres selvbillede og mentale helbred. De peger også på interne dokumenter fra techvirksomhederne, der antyder, at ledelsen kendte til risiciene. Eksperter vurderer, at sagen kan få stor principiel betydning, fordi der endnu ikke findes retspraksis om platformenes ansvar og eventuelle omsorgspligt over for børn.

Meta og Google afviser anklagerne og fremhæver, at K.G.M. havde psykiske problemer før sin brug af sociale medier, blandt andet på grund af en belastet opvækst. De mener derfor, at der ikke kan påvises en direkte årsagssammenhæng. Google understreger desuden, at YouTube primært er en underholdningsplatform og har indført tiltag for at beskytte unge brugere.

Sagens udfald kan få betydning for den internationale regulering af sociale medier, også i Europa, hvor der allerede arbejdes på at skærpe techvirksomheders ansvar over for børn og unge.

Skoleforsker Louise Klinge kalder regeringens forslag om ”lilleskolen” – små klasser på 14 elever fra børnehaveklasse til 3. klasse – for en god investering i børn, men kritiserer samtidig udspillet for at være populistisk og løsrevet fra andre nødvendige tiltag. Hendes første hovedpointe er at daginstitutionerne er for svage Klinge mener, at problemer med uro og larm i skolen opstår allerede i daginstitutionerne, hvor børn ikke får nok støtte til at lære selvregulering og impulskontrol. Hun vurderer, at politikerne burde styrke kvaliteten i dagtilbuddene først, da det er fundamentet for en god indskoling.

Derudover mener hun, at lærernes kompetencer er utilstrækkelige Hun peger på, at hver femte underviser i folkeskolen mangler læreruddannelse, og at selv uddannede lærere ikke altid er klædt ordentligt på. Kun 8 procent af nyuddannede lærere føler sig rustet til at håndtere børnekonflikter. Uden investering i bedre lærerkompetencer vil små klasser ikke have stor effekt, siger hun. På samme måde har mange skoler allerede to voksne i de mindste klasser, hvilket giver fleksibilitet. Hvis ”lilleskolen” betyder én voksen til 14 børn, kan det blive sværere at differentiere undervisningen. Hun er også bekymret for de fysiske rammer, da mange skoler allerede mangler plads.

Endelig er der potentielt udfordringer ved klassesammenlægninger. Når eleverne når 4. klasse, vil de sandsynligvis blive samlet i større klasser op til 28 elever. Det kan være belastende for børns relationer og trivsel, og Klinge beskriver, at børn ofte oplever klassesammenlægninger næsten som en skilsmisse.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-er-menneskets-penis-stoerre-end-andre-primaters-nyt-studie-haevder-at-have-svaret/