Den nyligt udgivede FN-rapport, som konkluderer at der er begået folkedrab i Gaza, nævner finansminister Bezalel Smotrich på side 53 (og her kommer min oversættelse):
Den 3. november 2023 udgav statsminister Netanyahu et brev til de israelske soldater og kommandører i krigen, hvor han skrev: "Husk, hvad Amalek gjorde mod jer... Det her er en krig mellem lysets sønner og mørkets sønner... Vi ihukommer konstant synet af den horrible massakre på den Simchat Torah Shabbat den 7. oktober 2023." Amaleks efterkommere, amalekitterne, var Israels fjender i den hebraiske Bibel. I Samuels Bog fortæller Gud til israelitterne: "Ryk nu ud og slå amalekitterne, og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn og spæde, okser og får, kameler og æsler." Dette ville være velkendt og overbevisende for de mange tusinder af personale i det israelske militær, som er religiøse zionister, især dem i militærenheder, hvis personale helt eller hovedsageligt er ultraortodokse. Faktisk henviste mange til sådanne holdninger efter Netanyahus udtalelse, inklusive Israels finansminister, Bezalel Smotrich, og Israelske soldater, som råbte og sang direkte henvisninger til Amalek, mens de iværksatte angreb på Gaza.
En fodnote på siden indeholder et link til en YouTube-video, som viser flere henvisninger til Amalek inkl. hos Netanyahu, Smotrich og nogle israelske soldater.
Rimeligt kuldegysende, synes jeg