Fra artiklen:
De første befolkningsstudier af alkohol og dødsfald er knap 100 år gamle, og nye kommer til hvert eneste år. Den hidtil største undersøgelse fra 2020 samlede tal fra 204 lande på samtlige beboede kontinenter.
Stort set alle undersøgelser fremviser en berømt og berygtet J-formet kurve. J’et er tiltet 45 grader, så den lange streg peger skråt opad mod højre i stedet for at stå ret op i vejret.
...
Mennesker, som drikker en-to genstande ad gangen, to-tre gange om ugen, har den laveste dødelighed af alle. Det er bunden af J’et. Flere genstande per uge får imidlertid dødeligheden til at stige, men også nul genstande giver et nøk opad – den lille bue på J’et.
...
Den lille bue opad for de afholdende kan vel dårligt forklares med, at menneskekroppen har brug for alkohol for at holde sig sund, og mysteriet ledte til opdagelsen af 'sick quitter'-effekten.
Ingen mennesker bliver nemlig syge af at lade være med at drikke, men mange mennesker holder op med at drikke, fordi de er blevet syge. Og alt andet lige er risikoen for at dø højere, hvis du er syg, end hvis du er rask. Det ved selv en læge!