Citerer lige DRs artikel om samme emne:
- For eksempel ved vi, at både kvinder og mænd cykler lige mange ture om dagen, og faktisk cykler mænd en lille smule længere, end kvinderne gør, og kvinder går til gengæld en lille smule mere, siger han og henviser til en opgørelse fra DTU.
[...]
- Jamen for to år siden, der læste jeg kapitlet ’Can snowcleaning be sexist?' i en bog, der på dansk hedder 'Usynlige kvinder'. Og det var lidt af en øjenåbner for mig at læse om, hvordan en svensk kommune havde sparet rigtig, rigtig mange penge på faldskader og sygefravær ved at omprioritere deres snerydning til fordel for gående og cyklende, siger han.
Så man havde altså læst noget om en svensk kommune, hvor der måske var en forskel i mængden af mandlige og kvindelige cyklister, men det er ikke nødvendigvis en forskel man ser i det danske data.
Men når det er sagt, så er det som debatten har handlet om måske ikke om dataen viser det ene eller det andet - men måske nærmere om man rent principielt kan sige om noget er sexistisk hvis det begunstiger eller ulemper en demografisk sammensætning som "tilfældigvis" er overrepræsenteret af det ene køn. Så spørgsmålet er: "Hvis en demografi (fx cyklister) er overrepræsenteret af et køn (fx kvinder), og samfundet så begunstiger eller ulemper den demografi gennem dens handlinger (fx snerydning), er det så sexistisk?"
Jeg tror bare man skal tænke på at alting ikke er sort og hvidt og at sådan et spørgsmål ikke endegyldigt kan besvares med hverken "ja" eller "nej". At svare rent "ja" eller "nej" til det spørgsmål er en alt for stor simplificering af virkeligheden. Det kommer an på alt muligt og selv i en konkret situation som cyklister og snerydning er det måske ikke tydeligt om det er sexistisk eller ej (det er i hvert fald noget som kan afføde noget debat og som man ikke kan blive enige om bare sådan lige, så man skulle tro at det ikke var simpelt at svare på).