🌳Friluftsliv (og natur)

57 readers
1 users here now

Et fællesskab for alt der har med friluftsliv og natur at gøre. Del og drøft' jeres gode oplevelser, anbefalinger, spørgsmål, udstyr, holdninger, nyheder, arrangementer, og så videre. Bare hold en god tone, som vi plejer. <3

Opslag på fællesskabet skal være relateret til friluftsliv, og opslag og kommentarer skal altid overholde feddit.dk’s regler.

Hvis du har problemer med at uploade dit billede er det nok større end 5 MB (lagerplads er dyrt). Prøv eventuelt at konvertere billedet til webp, eller upload til catbox.moe i stedet og post et link til billedet i stedet for at uploade det.

founded 1 year ago
MODERATORS
1
 
 

I dette indlæg forsøger jeg løbende at samle alle de nyttige links og ressourcer jeg kan finde, angående friluftsliv i Danmark.

Hvis i har noget som i gerne vil have med, kan i skrive det i en kommentar herunder, (eller direkte til mig). Så opdaterer jeg glædeligt listen.


Links:

  • Ud i nature .dk: Stor database. God hjemmeside.

Udinaturen.dk er en digital guide til Danmarks naturoplevelser, hvor du kan finde og udforske shelters, vandreruter, bålpladser og andre friluftsfaciliteter. Udinaturen.dk gør det nemt at planlægge ture i det fri med et digitalt kort, beskrivelser og praktiske informationer samlet ét sted.

  • Book en shelter .dk: Rigtig god oversigt over shelters der kan bookes på forhånd. (Tak til u/Urt) BookEnShelter.dk

  • Shelterdk .dk Stor ny hjemmeside, giver samlet overblik over shelters, specifikt. Shelterdk.dk

ShelterDK er et lille projekt der samler shelters fra hele Danmark på ét sted. Vi kobler data fra GeoFA, Naturstyrelsen, Book en Shelter og andre kilder – så du kan finde overnatningspladser i naturen med billeder, anmeldelser og praktisk info.


Apps:

  • Shelter: Orange logo, viser de fleste shelters i Danmark.

Af Napps I/S / Peter.Gjoel.

Android playstore: , iOS:

  • OsmAnd: Kort og gps-app. God til planlægning af ruter, og meget mere. Baseret på OpenStreetMap databasen. Opensource

https://osmand.net/

Android:, iOS:, F-droid (gratis osmand+ version, da det er opensource)

  • CoMaps: Kort og gps-app. Knap så mange features men nemmere at bruge, og god til det meste. Også opensource ude dataindsamling og overvågning.

iOS: F-droid: Android:


Arrangementer:

  • HangCon i Lejre

Weekend med hængekøjer. (Tak til u/stavefajl)

2
 
 

Hej alle sammen. Så blev der oprettet et fællesskab. Velkommen til.

Tanken er at have et sted hvor man kan samles om alt relateret til friluftsliv.

Her er man velkommen til at dele og drøfte’ gode oplevelser, anbefalinger, spørgsmål, udstyr, holdninger, nyheder, arrangementer, og så videre.

Friluftsliv kan være mange ting, og det skal det også have lov til at være i dette fællesskab. Eksempelvis kan det være svært at bedømme om Stand-Up-Paddleboards, og lignende, er friluftsliv eller sport, men uanset hvad, så er det velkomment her. Det samme gælder en simpel gåtur i skoven med hunden. 🐕

Planen er også at man på sigt, kan finde forskellige oversigter, der er relevante for friluftsliv i Danmark. Det kunne være anbefalinger, ruter, kort over områder, links til andre internet ressourcer, osv.

Jeg vil gerne indbyde jer alle til at lege med og til at komme med alle de bidrag og indlæg, som i har lyst til.

3
 
 

Vi er med på "vild med vilje"-bølgen hjemme hos os, hvilket har givet pote. Foruden et velstående orkester af græshopper samt grønne tæger og guldsmede og hvad ved jeg, så har vi også formået at lokke i hvert fald tre-fire forskellige arter bier til ved hjælp af vores lavendler og efter, at vi fik en lillebitte sommerfuglebusk af en af mine veninder så er antallet af sommerfugle ligeledes eksploderet i løbet af nogle dage. Har ikke fået fotograferet dem alle sammen, men var lige ude for at snappe et billede af vores første citronsommerfugl, som jeg har gået og ventet på hele sommeren indtil videre.

Den er officielt den ottende sommerfugleart, der har besøgt haven i år!

Så sent som i går, stod jeg i døren ud til haven og stenede på bierne og blomsterne og sommerfuglene da en kæk, bette rødkælk pludselig landede på stenene derude og gloede på mig, før den lystigt hoppede hen til en af vores tallerkensmækkere og hapsede en lille kålsommerfugl og susede hjem til sine unger.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad det her kan blive til, når vi om et par sæsoner får omformet haven til et lille insektparadis med alle mulige blomsterarter, som er gode for danske insekter. Vi har næsten ikke gjort noget endnu, og de kommer allerede væltende hver dag fordi vi satte lidt lavendler ud og fik en lille sommerfuglebusk. Det er jo latterligt nemt at gøre insekterne glade.

Jeg har lånt en bog om sommerfugle af en af mine søskende. Kæreste er begyndt at læse den højt for mig om aftenen (don't ask) og den giver mig virkelig lyst til at sætte mig ind i hvilke blomster sommerfugle og bier har brug for. For det er jo fint nok med sommerfuglebuske og lavendler, men hvad med nogle af de blomster, som er vigtige for specifikke sommerfugles og biers trivsel? Jeg har fx kun haft besøg af to-tre almindelige honningbier i haven tilbage i maj og resten af tiden er det forskellige typer af humlebier, som bestemt også er velkomne, men det er jo ikke alsidigt nok til de andre arter.

Den smukkeste humlebi synes jeg i øvrigt er stenhumlen med sin sorte krop og røde rumpe. Har endnu ikke fået et billede af en for bierne er pisse svære at tage billeder af. De er så hyper, jeg sværger. De sidder simpelthen aldrig stille @,@

På den lange bane vil jeg også gerne have et fuglebad og vi har haft kig på nogle stykker, men synes, at de pæne er alt for dyre og de billige er decideret hæslige at kigge på. "Kitsch" er for pænt et ord til de eksemplarer jeg har set. Vi har en stor sten liggende ude i haven, hvor de, der boede her før os, har malet et Live Laugh Love-agtigt citat på. Jeg overvejer i ramme alvor at slæbe den ned til en lokal stenhugger og høre hvad de skal have for at lave et basic bitch fuglebad ud af den. Det kan umuligt være dyrere end at købe nogle af de pæne fuglebade i havecentrene.

Der er også kommet godt gang i min mikro-køkkenhave, hvor jeg spontant har plantet ærter og tomater i nogle potter, der slet ikke er lavet til det. Ærterne er godt på vej og tomaterne blomstrer for tiden. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg laver. Jeg prøver bare ting af og ser hvad der virker.

Hvis I har noget sjovt at dele fra jeres have/planteprojekter, så kom glad. :D

4
1
submitted 3 months ago* (last edited 3 months ago) by TwoTiredMice@feddit.dk to c/Friluftsliv@feddit.dk
 
 

Vi har fået os et hvepsebo i vores skur, og hvordan griber man lige det an?

Skuret er i virkelig dårlig stand, og det er ikke muligt at lukke af, så det vil nok altid være et oplagt sted for et hvepsebo.

Nederst i venstre hjørne er der noget jeg tror er et hvepsebo, men det ser ikke ud til at det er aktivt. Men det ovenover, imellem beklædningen, er aktivt, og måske på størrelse med en knytnæve. Der flyver måske omkring 5-10 hvepse til og fra det hvepsebo.

Kan jeg godt bare sprøjte noget Trinol insektspray på boet, eller er det for dumt?

5
1
Gæt en lort! (feddit.dk)
submitted 5 months ago* (last edited 5 months ago) by Tralle@feddit.dk to c/Friluftsliv@feddit.dk
 
 

Som overskriften siger, gæt hvilket dyr der har lagt en (del) lort her 🙂

Støvlen er en str 47 til reference

6
 
 

Bøgehækken er begyndt at springe ud. Foråret er den bedste årstid. <3

7
 
 

Jeg har fået endnu et nyt kæledyr. :) ca. Tommelfinger størrelse.

8
9
 
 

Fandt denne fine ven i hønsehuset.

Hvad er det for en type?

10
 
 

Jeg har lyst til at dele og se en masse hjemmelavede spirer som vi alle hygger med for tiden!

Har set årets første bier i haven i dag og spottet nogle store grønne sværd dolke sig vej op gennem jorden. Dem plantede vi i december og jeg havde lidt frygtet at de var gået til, men nej! Er pisse hyped!

Hvad har I fundet i haven eller naturen i disse solrige dage?

11
 
 

Tilbage i oktober var vi på visit i Bilka og jeg gik over i planteafdelingen for at stene lidt. Her fandt jeg en meget lille og meget dehydreret philodendron, og da jeg har en tendens til at få ondt af små ulykkelige planter i Bilka, så endte den jo oppe ved kassen. Den var så glemt og fortabt at den ikke engang havde et prisskilt.

Efter lidt snakken frem og tilbage fik vi lov til at få den med hjem til en 10'er. Inflationen er en bisse. Burde have fået den til en 5'er, men whatever.

Se den lige. Den lille stakkel. Jeg havde ladet den soppe i spanden med buketter i Bilka inden vi tog den med hjem og det vand sugende den til sig med det samme. Dagen efter struttede den af glæde.

Som ugerne gik begyndte dens blade at se lidt underlige ud.

Først tænkte jeg at det var ar fra dehydreringen, for den var virkelig på dødens rand da vi fik den med hjem. Men så blev det værre.

Jeg nærstuderede den og fandt ud af at den var fuldstændig inficeret med trips!

Små satanner!

Og fandt sågar et par uldlus på den også.

De ser sådan her ud og hvis en plante får uldlus og de når at formere sig, så er det godnat.

Jeg kunne jo bare smide den ud. 10 kroner er trods alt ikke verdens undergang. Men jeg har noget med små planter, der kæmper for at leve og den skulle altså have en chance. Så jeg vaskede dens blade med sæbevand hver anden dag i en uge eller to. Og så var den fri for skadedyr, men elendig at se på. Trips er især slemme fordi de lever af at suge saften fra planten, hvilket selvfølgelig svækker planten over tid.

Og min philodendron var jo allerede afkræftet ovenpå sit ophold i Bilka og det faktum at vi gik de kolde, mørke måneder i møde. Den havde alle ods imod sig. Alligevel begyndte den at give tegn til at sætte nye blade. For den ville leve!!

Og så skulle vi pludselig flytte og planterne fik en traumatisk rejse i klare affaldssække fordi vi ikke havde andet. En af mine gamle redninger fra Bilka, som havde været lige så lille og ulykkelig som min philodendron, da jeg tog den med hjem for år tilbage, fik en særlig hård medfart, og er stadig ved at komme sig, men den er stædig, så den skal nok klare den.

Her er den ved siden af min philodendron i den gamle lejlighed:

Her er den nu, i en større potte og med mere lys, så den skal nok indhente det den mistede da vi flyttede:

Anyways, jeg satte min philodendron ind i vindueskarmen på mit værelse, fordi jeg gerne ville have den tæt på mig, så jeg kunne observere den i takt med at dens nye blade skred frem. Det gik meget, meget, MEGET langsomt.

Og pludselig begyndte den at visne. To ting var ved at ske med den:

Et: I og med at den ikke havde meget energi at gøre godt med, måtte den suge kraften ud af de andre blade for at de nye kunne blive sat og det gav den et stadigt mere og mere sørgeligt udseende.

To: den stod simpelthen i træk på mit værelse og det kunne den altså ikke holde til.

Så jeg tog den ind i stuen med gulvvarme, hvor de andre planter stod og satte den på gulvet mellem den, så den kunne være tættere på varmen.

Det varede to dage. Så skulle kæreste lufte ud og overså min philodendron og kom til at sparke den ad helvedes til så der kom jord over det hele og den landede med bunden i vejret og blev mast af sin potte.

Vi blev enige om at sætte den på den nederste hylde på en af plantepiedestalerne og så har den ellers stået der lige siden. Jeg har periodisk vandet den, men den har været meget i fred de sidste par uger fordi jeg har haft travlt. De gange jeg havde kigget til den sad den stadig fast i sin proces med at skyde blade, som om den havde glemt hvordan man gør, men jeg er en crazy plant lady, og sagde altid til den at den godt kunne og at jeg troede på den. Selv hvis den havde haft de bedste forudsætninger, sad den stadig i et land og et klima, på en årstid som den slet ikke er lavet til at trives i.

Sidst jeg rigtigt kiggede på den, var den lykkedes med at sætte ét enkelt, meget lille, men meget grønt blad:

Her til morgen tjekkede jeg den lige for en god ordens skyld og blev simpelthen så glad løftede den op og viste den til kæreste, som forsøgte at virke interesseret og tog en masse billeder og sendte dem til min veninde! Se den nu:

Jeg kan slet ikke vente med at se, hvor den ender nu hvor den langt om længe har lys og varme, vand og gødning og ingen insekter, der suger hans liv ud af den.

Har allerede forberedt mig selv på at jeg skal have en større potte til den i løbet af sommeren.

Synes den er så sej og ville bare lige dele dens historie med jer. Hvis I selv har nogle seje planter, der har en god historie, så må I gerne dele dem 🤗

Ps: vidste ikke rigtigt hvilket fællesskab denne post passer best ind i, så valgte bare friluftsliv, selvom det ikke er helt rigtigt. Overvejede Privatliv, men tænkte det nok handlede mere om tech og overvågning end hvad man render rundt og hygger sig med derhjemme 😅

12
 
 

God første forårsdag til jer alle. ❤️

13
 
 

Artiklen er for gammel til at komme under nyheder, så af mangel på bedre smed jeg den i dette lidt forsømte fællesskab. Synes det er en god nyhed der fortjener at blive delt ;)

14
 
 

Oplysninger til Borgerne om Samfundet:

I bliver bombarderet med billeder af nordlys i morgen!!!

Kraftigste nordlys jeg har set i Danmark

15
1
submitted 9 months ago* (last edited 9 months ago) by Sommerhaven@feddit.dk to c/Friluftsliv@feddit.dk
 
 

Hvilken art er dette?

Jeg er i tvivl, måske en ung husedderkop, men lidt for lys til det. Mejer har længere ben.

Prøvede for sjov Le Chat, der helt sikkert mente det var en tæppespider (tæppespinder, må være hvad den ville have skrevet).. Vi har simpelthen opdaget en helt ny art. Tsk. Tsk.

16
17
 
 

Kalder naturisterne.

Jeg var ude, at trave og fandt disse i et hjørne af den lokale skov, er der kendskab til denne plante:

18
 
 

Jeg sidder her med den ældste, trykket ind i sofaen, mens en tegnefilm kører på skærmen. Vi har lige overlevet et af de der følelsesmæssige nedbrud, hvor jeg som far virkelig skal finde den indre ro.

Vi er lige kommet hjem efter to dage under stjernerne – første gang, de store unger sov i egen sovepose, og det føles som en lille milepæl.

Vi tog toget sydpå med DSB og en bus, der snoede os ind i Sønderjyllands bløde landskaber. Der fandt vi en campingplads, der var som skabt til os: legeplads næste klods op af vores shelter med lås, "dør" og plads nok til at udfolde sig. Det var, som om det hele var planæagt der for os. Virkelig fedt, også var de store helt fantastiske til, at inddrage den mindste – så kunne mor også få lidt ro.

Maden blev til over bål i en bålgryde med, hvad skoven og markerne bød på, plus lidt af det, vi havde pakket med. Og på trangia en var det pandekager med alt, hvad hjertet begærer, og selvfølgelig masser af snacks, der dukkede op, når sulten meldte sig. Det er underligt, hvordan mad smager bedre, når den laves udenfor, med røg og frisk luft som krydderi. Ja selv ungerne spiste det 😂

Den første nat var lang for den gamle her. Jeg lå og lyttede til natten, vågnede hver halve time for at tjekke, om de frøs. Konen sov med den mindste i en hjemmesyet sovepose, hvor amningen kunne foregå uden besvær, faktisk et/en? lille genistreg af praktisk kærlighed. Men ingen frøs, ingen klagede. Faktisk sov de dybere og roligere, end jeg havde turdet håbe.

Og selvom vi vågnede tidligt, som man gør, når man sover i det fri – var der noget genialt ved at kunne trække sig ind i shelteret, spise morgenmad i sengen i det tidlige lys og så direkte i bad efterfølgende (det geniale ved campingplads). Ingen stress, ingen hast.

Det er de her små øjeblikke, der gør det hele værd at forsøge. Selv med bekymringerne og den jetlag-fornemmelse, der følger med manglende søvn. Men at sove under åben himmel med små børn kan anbefales. For der er noget ved at de på trods af mine bekymringer, bare tager det hele med ro, leg og uden dey mindste brok over det. Brok og gråd kom først, da vi alle var hjemme igen. Pudsigt nok.

Så blev det vidst puttetid, lad os håbe der er mere søvn i de hjemlige varme rammer.

19
 
 

Vi besøgte Himmelbjerget. Jeg havde godt hørt at Hotel Julsø var brændt ned for nogle år siden, men det var alligevel chokerende trist at se grunden, der stod tilbage. Det var min kærestes første tur til Himmelbjerget og jeg er ked af at han ikke skulle opleve hvor hyggeligt det var dernede.

Dengang:

I dag:

Men ud over det var det nu en meget fin tur. Min kæreste var i totalt turist-mode og blev ved med at stoppe op og tage billeder og spørge "hvor skal vi så hen nu?😃" og jeg viste selvfølgelig vej. Fik selv taget lidt billeder mens vi stadig var på "bjerget", men ellers foregik det meste af turen mobilfri og nede i skoven, hvor vi stødte på flere rådyr og små rødkælke, der fulgte efter os.

På toppen:

På vej ned:

Min kæreste blev pisse hyped over noget mos der groede på træernes grene inde skoven. Det var helt sjovt at opleve ham så begejstret over et område som jeg kender så godt. Jeg anede ikke at han aldrig havde besøgt Himmelbjerget før vi ankom og det gav pludselig mening hvorfor han var så tændt på ideen om at besøge det og blev ved med at pege ud på silkeborgsøerne mens vi kørte derop. Han vidste derimod heller ikke at jeg har brugt rigtig meget tid på og omkring Himmelbjerget og Silkeborgsøerne i min barndom så vi var begge lige overraskede over hinanden.

Anyway.

Vi valgte selvfølgelig IKKE at tage den fornuftige vej op på toppen igen, men fandt den mest knoldede, stejle sti inde i skoven at kravle op ad. Og mens jeg hvæste og prostede og begyndte a overveje hvad der skulle stå på min gravsten, gik han og lyste ned i hvert hul vi passerede og sagde med misundelsesværdig iver: "det må være en grævlingegrav. Eller måske et rævehul? Nej det er bestemt en grævlingegrav, skat! Man kan se det på de der riller i jorden!"

Om jeg selv kunne finde en lignende glæde indeni ved synet af jordhuller og mos på grene, der ville jeg nok blive et lykkeligere og mere afbalanceret menneske. I stedet klaskede jeg mit korpus mod en belejlig kampesten som var jeg en klud på kanten af håndvasken mens han lyste i musehuller og samlede forspiste grankogler op og konstaterede at vi var i nærheden af egern.

Og så nåede vi på magisk vis toppen og tøffede hjem mens mit sædvanlige irriterende tankemylder tog over og jeg begyndte at plaprer løs om eksistentielle kriser og hvordan og hvorfor de opstår. Om de eksistentielle kriser mange af os oplever nu om dage er ekstraordinære fordi de seneste fem år har været den ene globale krise efter den anden, eller om vi blot er mange der er nået til et naturligt punkt, hvor voksenlivet har barberet den sidste barnlige uskyld af os og vi ikke længere er beskyttet af ufærdige frontalapper, det frie studieliv og naive forestillinger om fremtiden? Men det er jo ikke kun os voksne der oplever denne modløshed, det er jo også børn og unge. Det MÅ være anderledes denne gang. Eller måske gennemgår vi i virkeligheden bare den samme type krise, som er set før med pandemier, inflation og krig. De ting har jo en tendens til at gå hånd i hånd når de opstår. Måske er det decideret arrogant at tro at den ængstelighed mange af os oplever i dag på nogen måde er noget særligt til sammenligning med andre historiske kriser? Vi er måske blevet for vant til at livet har været for "nemt" for længe og derfor føles en stak banale kriser værre end hvis vi var vokset op i hårde tider? Har vi overhovedet ret til at føle os ængstelige? Er jeg selv for dramatisk når jeg oprigtigt føler at vi ikke engang er tæt på at have oplevet det værste endnu og at det nok ikke bliver bedre for os, men måske bliver det bedre for fremtidens mennesker?

Da jeg spørger om hans tanker, siger han stille og roligt: Hm. Verden er bare i udvikling som den altid har været og det kan være svært for nogle at følge med... jeg tænker at marinere kyllingebryster med den der sjove chilisovs når vi kommer hjem. Tror det vil smage godt. Og så skal vi have havreris og bønnemix til.

Måske jeg skulle begynde at øve mig i at finde glæde ved jordhuller.

20
 
 

En lille tråd til diverse sjove, spøjse eller på andre måder interessante billeder fra jeres eventyr eller andre eskapader i det fri. Måske med en lille beskrivelse hvis I lyster.

Billedet oven for er fra en tur kæresten og jeg var på i Sverige, vi fik den "glimrende" ide at vi lige ville gå en lille tur.

I februar...

Det var koldt 🙂 Vi sidder i et shelter og varmer futter, øllen måtte tøes i bålet, den var frossen.

Men for dælan man sover godt i kulden med en god sovepose.

21
 
 

Denne super gode tråd af Nangijala, er værd at læse, hvis man søger gode anbefalinger til vandreruter.

Tværpostet fra: https://feddit.dk/post/14699900

I løbet af sommerferien kom min kæreste og jeg ud og gå nogle dejlige ture i Danmark. Jeg kom til at tænke på om folk har nogle anbefalinger til naturskønne områder, som er gode at gå tur i.

Jeg kan ikke huske navnene på alle de steder vi selv gik, men de bedste ture vi var på var Tranum/Fosdal ruten, Dollerup Bakker/Haldsø og Rebild Bakker.

Hvis nogle af jer selv går og leder efter gode steder til udflugter, så kan jeg varmt anbefale disse tre steder selv! :D